Kan jeg få Dans-i-Livet uden at have en dansepartner? Ja, selvfølgelig!

Kan jeg få Dans-i-Livet uden at have en dansepartner? Ja, selvfølgelig!

Det populære dansehold ’Latin for Solodansere’ henvender sig til voksne, der ikke har en dansepartner, men som alligevel kunne tænke sig at blive mærket af dansen.
 
Første undervisningsgang er onsdag den 7. september kl. 17:00-18:00, og du kan være med, uanset om du er nybegynder eller øvet danser. Du har naturligvis altid en GRATIS prøvetime
 
Latin-specialisten, Kristian Vellejus, er den top professionelle instruktør, som tager dig på en sund og sveddryppende rejse ud i spændende trin og kombinationer hentet fra den latinamerikanske danseverden.
”Latin for Solodansere er intens kalorieforbrændende træning, men på den fede måde hvor du hele tiden har lyst til at give den gas til de lækre latinamerikanske rytmer. Samtidig lærer og træner du forskellige trin bag danse som cha cha cha, salsa, jive og samba”, siger Susanne Radich-Holde som ofte selv danser med på holdet.
 
Se Radich & Holde’s fulde sæsonprogram på Facebook eller på www.dansilivet.dk.