Sergei & Cassandra

Sergei & Cassandra

Det unge talentfulde konkurrencepar, Sergei & Cassandra, har været igennem en rivende udvikling, og de har nu flyttet sig helt op i toppen af både dansk og international elite.
I sidste weekend vandt parret den danske ranglisteturnering i Silkeborg for U21 og blev nummer 5 i den stærke voksenrække. Weekenden inden deltog parret ved VM i Polen, hvor det blev til en 16. plads.
“Jeg var med Sergei & Cassandra til VM, og de dansede helt fantastisk. Jeg tror, vi har fat i noget her, for de bliver bare bedre og bedre for hver turnering, de danser. Fortsætter de sådan, vil der ikke være meget, der kan stoppe dem”, siger Frank Radich-Holde.
Sergei & Cassandra er nu gået i gang med næste sprint frem mod jul, hvor de vil forsøge at tage endnu et kvantespring, så sæson 2023 bliver endnu bedre end 2022.